Hele Trekantområdets fælles rekrutteringsservice

Initiativet blev sat i verden i 2015 for at hjælpe virksomhederne i Trekantområdet med en bedre, bredere og mere effektiv rekruttering.

Kommunerne, som tæller Kolding, Fredericia, Vejen, Haderslev, Middelfart, Billund og Vejle samarbejder med udgangspunkt i en politisk aftale, som har til mål at styrke Trekantområdet som erhvervsmæssigt vækstcenter.

Hvad betyder det for din virksomhed?
Det betyder, at du som virksomhed i en af Trekantområdets kommuner kan kontakte dit lokale jobcenter og få tilbudt arbejdskraft fra ikke bare ét men hele 7 jobcentre fra 7 forskellige kommuner med samlet mere end 400.000 indbyggere.

Virker det i praksis?
Den fælles rekrutteringsservice har vist sig at være særdeles effektiv. I langt de fleste tilfælde finder vi hurtigt den eller de rigtige kandidater til de virksomheder, der henvender sig med et konkret behov. En af årsagerne til succesen er den korte afstand mellem de deltagende kommuner. Man kan jo sagtens bo i fx Vejle og arbejde i Kolding Kommune – eller omvendt.

Andre fordele ved samarbejdet
Med 7 deltagerende jobcentre og et stort geografisk område giver samarbejdet også andre fordele. Det gør det fx lettere at arrangere specifikke uddannelses- og opkvalificeringsforløb, som matcher efterspørgslen fra de lokale virksomheder. Job7.dk har gennem tiden blandt andet planlagt og gennemført skræddersyede uddannelsesforløb for buschauffører, kloakrørlæggere, industriel produktion og CNC-operatører i samarbejde med lokale virksomheder.

Job7 arbejder ud fra VEU-modellen til gavn for virksomheder
De Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) arbejder med VEU-modellen for at styrke samarbejdet mellem bl.a. virksomheder, rekrutteringsfællesskaber, jobcentre, a-kasser, uddannelsesinstitutioner, erhvervsservice og arbejdsmarkedets parter. Det betyder, at virksomheder får lettere ved at få kvalificeret arbejdskraft.

VEU-modellen skaber bedre vilkår for målrettet opkvalificering af medarbejdere og ledige inden for områder med behov for arbejdskraft. Det skal gøre det lettere for virksomhederne at få opkvalificeret medarbejdere og gøre det lettere for jobcentrene at få ledige på kurser. Modellen er med til at højne kvaliteten af henvendelser til virksomhederne og skabe en bedre koordineret service.

Klik her for at læse mere om VEU modellen.

 
Foto af medarbejder og arbejdsgiver, som arbejder