Uddannelse og opkvalificering
Job7 hjælper din virksomhed med opkvalificering af både ledige og dine nuværende medarbejdere, og vi har særligt fokus på at udvikle og afholde opkvalificeringsforløb indenfor områder med mangel på arbejdskraft.
Når det kommer til vejledning og opkvalificering, tager vi udgangspunkt i din virksomheds behov, ønsker og branche.
Vi udvikler opkvalificeringsforløb i tæt samarbejde med din virksomhed, så du kan rekruttere netop den profil, du efterspørger til job i trekantområdet.
På forkant med udviklingen
I vores 7 kommuner holder vi hele tiden et skarpt øje med udbuddet af samt efterspørgslen på vejledning og opkvalificering af faglige kvalifikationer i netop vores område. I Job7 ser vi det som en helt central og vigtig opgave at være på forkant med udviklingen, så vi til enhver tid kan bistå vores lokale virksomheder med rekrutteringen af medarbejdere.
Gennem Job7-samarbejdet videndeler og sparrer vi kommunerne imellem. På den måde udvider vi vores horisonter og får et samlet overblik over udviklingen omkring rekruttering og job i Trekantområdet.
Skræddersyede muligheder for opkvalificering
Vi arrangerer specifikke uddannelses- og opkvalificeringsforløb målrettet uddannelse af medarbejdere indenfor alle brancher og fagområder med mangel på kvalificeret arbejdskraft.
Vi har solid erfaring i at planlægge og gennemføre skræddersyede uddannelses- og opkvalificeringsforløb, blandt andet for:
Klar til job i anlægsgartnerbranchen
Mad i fokus
Digitaliseret produktion
Vagtforløb
Bæredygtighedskoordinator
Alle forløb er udviklet i samarbejde med lokale virksomheder, og typisk også med lokale uddannelsesinstitutioner, så vi sikrer den mest effektive rekruttering.