Opkvalificeringsforløb
I Job7.dk hjælper de forskellige kommuner med opkvalificering af både ledige og nuværende medarbejdere, og vi har særligt fokus på at udvikle og afholde opkvalificeringsforløb indenfor områder med mangel på arbejdskraft. Når det kommer til vejledning og opkvalificering, tager vi udgangspunkt i din virksomheds og branches ønsker til nye medarbejder. Opkvalificeringsforløbene vil Job7 udvikle i tæt samarbejde med den enkelte virksomhed, så I kan rekruttere netop den profil, I efterspørger til job i trekantområdet.
Opkvalificering fra buschauffører til CNC-operatører
Kommunerne i Job7 arrangerer specifikke uddannelses- og opkvalificeringsforløb målrettet uddannelse af medarbejdere indenfor alle brancher og fagområder med mangel på kvalificeret arbejdskraft. Vi har siden Job7 opstod planlagt og gennemført skræddersyede uddannelses- og opkvalificeringsforløb for blandt andet buschauffører, kloakrørlæggere, industriel produktion og CNC-operatører. Alle forløb er udviklet i samarbejde med lokale virksomheder og typisk også med lokale uddannelsesinstitutioner, så vi sikrer den mest effektive rekruttering.
Flere kombinationer i sammenspil med opkvalificering
Voksenundervisning, vejledning og opkvalificering kan også kombineres med andre tilbud som eksempelvis virksomhedspraktik. Mulighederne er mange, og vi er vant til at tænke proaktivt.
Hos Job7.dk arbejder vi med rekruttering og uddannelse inden for alle brancher og alle typer af medarbejdere.
På forkant med udviklingen indenfor opkvalificering
I vores 7 kommuner holder vi hele tiden et skarpt øje med udbuddet af samt efterspørgslen på vejledning og opkvalificering af faglige kvalifikationer i netop vores område. I Job7 ser vi det som en helt central og vigtig opgave at være på forkant med udviklingen, så vi til enhver tid kan bistå vores lokale virksomheder med rekrutteringen af medarbejdere
Gennem Job7-samarbejdet videndeler og sparrer vi kommunerne imellem. På den måde udvider vi vores horisonter og får et samlet overblik over udviklingen omkring rekruttering og job i Trekantområdet.
Det starter med en dialog
Vi er kun et opkald væk
Hvis du sidder med en konkret problemstilling i din virksomhed, er du mere end velkommen til at kontakte din kommune. Vi tager gerne en indledende snak i telefonen eller aftaler et møde hos jer.